Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Cafékoncert med Valentine Quintet

søndag, 14 februar 2016 kl.15:00 - 16:00

Gratis

Valentine

Det er ikke nogen hemmelighed, at kernepublikummet ved kammermusikkoncerter er mennesker over 50 år. I et forsøg på at bryde det mønster afprøver Aalborg Kammermusikforening et nyt koncept, en ”cafékoncert”, som denne første gang finder sted i KUNSTENs nyrestaurerede og hyggelige Café Aalto på Valentins Dag, søndag den 14. februar kl. 15.
Mens man nyder en kop kaffe, et glas vin eller en øl kan man høre musik for blæserkvintet, præsenteret af fem musikere fra Aalborg Symfoniorkester.

Initiativet retter sig især mod byens mange unge studerende, men der er gratis adgang for alle til koncerten. Hvis man får lyst til også at se udstillingen, betaler man som studerende blot 50 kr.

De fem musikere er Camille Guenod på fløjte, Judith Blauw på obo, Leah Aksnes på klarinet, Erik Sandberg på horn og Sheila Popkin på fagot. De vil spille kortere enkeltsatser for blæserkvintet, både originalværker og arrangementer af værker for anden besætning, og de vil også fortælle lidt om musikken.

Får man lyst til at lytte til mere kammermusik kan man som studerende få et specielt studentermedlemskort til Aalborg Kammermusikforening, der giver gratis adgang til foreningens ordinære koncerter i denne sæson.

Detaljer

Dato:
søndag, 14 februar 2016
Tidspunkt:
15:00 - 16:00
Pris:
Gratis

Sted

KUNSTEN
Kong Christiana Allé 50
Aalborg, 9000
+ Google Maps