Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Carion Blæserkvintet

fredag, 22 april 2022 kl.19:30 - 21:30

Kr.225

Blæserkvintetten Carion blev dannet i 2002 af fem virtuose blæsere, som havde en ambition om at forny koncertformen i retning af noget mere levende og nærværende. Nodepulte og stole er fjernet, og de fem musikere optræder stående og gående i en koreografi, der afspejler den tematiske og rytmiske struktur i værkerne, så musikken fremstår kropslig og visuelt nærværende.

De fem musikere fra Danmark og Letland har optrådt med stor succes på adskillige af de mest prestigebetonede europæiske festivals, såsom Rheingau Festival, Beethovenfest Bonn, Bergen Festival og Louisiana Festival, og de har desuden optrådt i Fjernøsten. De har indspillet fem kritikerroste CD’er, og først og fremmest har de haft enorm succes med deres musikvideoer på Youtube, der i alt er set af op imod en million.

Foruden det traditionelle repertoire med kvintetter af f.eks. Carl Nielsen og Jean Francaix og Ligetis Seks Bagateller, som næsten er blevet ensemblets signaturværk, har de et udstrakt samarbejde med nulevende komponister, der har skrevet musik specielt til dem.

Program: Karneval i Venedig

Giovanni Buonamente: Concerto nr. 2 i D mol

Giulio Briccialdi: Kvintet nr. 1 i D dur, opus 124

Gioachino Rossini: Ouverture til Italienerinden i Algier

Operasuite: Numre fra venetianske operaer af Verdi, Puccini og Cavalli.

Igor Stravinsky: Suite nr. 2

Niccoló Paganini: Karneval i Venedig

Medvirkende:

Dóra Seres: fløjte

Egils Upatnieks, obo

Egils Sefers, klarinet

David M.A.P. Palmquist, horn

Niels Anders Vedsten Larsen, fagot

Sted: 

Intimsalen

Detaljer

Dato:
fredag, 22 april 2022
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
Kr.225

Arrangør

Aalborg Kammermusikforening og Musikkens Hus

Sted

Musikkens Hus
Musikkens Plads 1
Aalborg, 9000
+ Google Maps
Hjemmeside:
www.musikkenshus.dk