- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Den Danske Klavertrio
mandag, 4 september 2017 kl.19:30 - 21:30
Kr.200
Den Danske Klaverrtrio har siden sin dannelse i 2015 allerede slået sit navn fast som et ensemble af international standard. Den består af tre af landets mest markante musikere, violinisten Lars Bjørnkjær, der er koncertmester i Det Kgl. Kapel, cellisten Toke Møldrup, der er koncertmester i Copenhagen Phil og pianisten Katrine Gislinge, der er kendt som en af vore mest fremtrædende klaversolister. Alle tre har en international karriere som solister og arbejder sammen med det klassiske musiklivs største navne.
Trioen havde i slutningen af 2015 sin første optræden i Carnegie Hall, New York, med bl.a. ny amerikansk og dansk musik af Geoffrey Gordon og Bent Sørensen, der har skrevet og dedikeret sin nye klavertrio, ”Abgesänge” til trioen.
Med deres første CD fra 2016 drager de ufortjent glemte klavertrioer af danske romantiske komponister som Gade, Lange-Müller og Rued Langgaard frem i lyset på en måde, som begejstrede anmelderne, og ved deres optrædener i musikforeninger og ved festivaler i hele landet har de vist sig som et nyt dansk kammerensemble i absolut topklasse, som man har god grund til at vente sig meget af i fremtiden.
Program:
Niel W. Gade: Klavertrio i B dur
Bent Sørensen: ”Abgesänge” (Tilegnet Den Danske Klavertrio)
Johannes Brahms: Trio nr. 1, opus 8
Sted:
Musikkens Hus – Intimsalen
Foto: Thomas Grøndahl