- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen – AFLYST
søndag, 17 maj 2020 kl.19:30 - 21:30
kr. 300 – kr. 400Oplev en helt særlig koncert, når Bremen Kammerorkester sammen med pianist Elisabeth Leonskaja lægger til land med deres krydstogtskib i Limfjorden i Aalborg.
Det er en ganske særlig oplevelse, der venter de gæster, som sikrer sig billetter til Bremen Kammerorkester med Elisabeth Leonskaja. Orkestret har lejet et krydstogtskib, som hver aften lægger til i en ny nordisk by og byder velkommen ombord til en forrygende koncert med Beethoven-program. Den 17. maj 2020 er turen kommet til Aalborg.
Die Deutche Kammerphilharmonie Bremen, eller blot Bremen Kammerorkester, er et af verdens førende kammerorkestre, som i en lang årrække har bjergtaget publikummer med deres unikke stil. Den estiske dirigent Paavo Järvi har siden 2004 været kunstnerisk chef for orkestret, som blandt meget andet har høstet anerkendelse verden over for deres ’Beethoven Project’.
Bremen Kammerorkester har modtaget utallige prestigefyldte priser, herunder flere Echo Klassik og Diapason d’Or, ligesom orkestret er permanent gæst ved Kissinger Sommer musikfestival og ikke mindst i Hamburgs spektakulære koncertsal, Elbphilharmonie.
På denne særlige aften får Bremen Kammerorkester selskab af østrigsk-sovjetiske Elisabeth Leonskaja, som allerede fra barnsben markerede sig som prisbelønnet pianist i det østlige Europa. Leonskaja har i dag base i Wien.
Program:
Ludwig van Beethoven: Piano Concerto No. 3 C minor, Op. 37
Ludwig van Beethoven: Symphony No. 4 B-flat major, Op. 60
Sted:
Musikkens Hus – Koncertsalen