Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Toke Møldrup og Yaron Kohlberg

lørdag, 24 oktober 2015 kl.16:00

Cello og klaver er en yndet ensembleform inden for kammermusik med et righoldigt og spændende repertoire.  Det vil kunne opleves ved denne koncert med den israelsk-danske duo, bestående af cellisten Toke Møldrup og pianisten Yaron Kohlberg, som kommer godt rundt i verden med musik fra Tyskland, Frankrig, Rusland og Argentina.

De to musikere mødtes ved Tivoli Piano Competition i 2008, hvor Kohlberg var solist med Tivolis Symfoniorkester med Toke Møldrup som solocellist. De har udviklet et tæt venskab og samarbejde og spiller jævnligt koncerter sammen i Danmark, Tyskland og Israel. De har for nylig udgivet deres første CD med nogle af deres yndlingsværker af bl.a. Ginastera, Stravinsky og Sjostakovitj.

De har desuden hver for sig gang i en stor international solistkarriere med koncerter i de mest betydningsfulde koncertsale i Europa, USA og Asien. De er desuden begge passionerede kammermusikere og medlemmer af flere ensembler: Toke Møldrup har bl.a. dannet Den Danske Klavertrio sammen med Lars Bjørnkjær og Katrine Gislinge, og Yaron Kohlberg optræder ofte sammen med pianisten Bishara Haroni i den israelsk-palestinensiske klaverduo, Duo-Amal, et samarbejde der rummer et klart politisk statement.

Program:

Ludwig van Beethoven: Sonate i g mol, opus 5 nr. 2

Dmitrij Sjostakovitj: Sonate i d mol, opus 40

Alberto Ginastera: Pampeana nr. 5

César Franck: Sonate i A dur

 

Billetpris: 200 kr.

Billetter kan købes i løssalg via Musikkens Hus’ hjemmeside: www.musikkenshus.dk eller direkte i husets billetsalg, tlf. 60203000

Koncerten foregår i Øvre Foyer.

 

Detaljer

Dato:
lørdag, 24 oktober 2015
Tidspunkt:
16:00
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
http://www.tokemoldrup.dk/

Sted

Musikkens hus
Musikkens Plads 1
Aalborg, 9000 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
60203000
Hjemmeside:
http://www.musikkenshus.dk