Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Trio: Niklas Walentin, violin, Alena Lugovkina, fløjte og Christina Bjørkøe, klaver.

mandag, 24 oktober 2016 kl.19:30 - 21:00

Niklas Walentin

Niklas Walentin

Niklas Walentin regnes for det næste store danske violinistnavn. Han har allerede en omfattende international karriere med koncerter i de stor

e europæiske koncertsale, og han var i 2015 med til at fejre Carl Nielsens 150 årsdag med en koncert i Carnegie Hall, New York, og i den anledning udgav han en CD: ”Niklas Walentin plays Carl Nielsen.”
Han er violnist i klavertrioen, Trio Vitruvi, som gav en fremragende koncert i Aalborg Kammermusikforening i 2015, efter at de havde vundet DR P2’s kammermusikkonkurrence.

Alena Lugovkina

Alena Lugovkina

I 2014 mødte han den unge russiske fløjtenist, Alena Lugovkina ved en festival i Schweitz, og dermed indledtes et samarbejde, der har resulteret i adskillige koncerter i Schweitz og England, hvor de har arbejdet sammen med forskellige pianister. Alena Lugovkina er bosat i England, men har optrådt verden over både som solist og som kammermusiker i blæserkvintetten Atéa Wind Quartet, som var med i finalen i den internationale Carl Nielsen Kammermusikkonkurrence i 2015, hvor den vandt en af konkurrencens specialpriser.

Christina Bjørkøe

Christina Bjørkøe

I Danmark arbejder parret sammen med pianisten Christina Bjørkøe, der er særdeles velkendt og skattet i Danmark som koncertgiver både som solist og kammermusiker, men som også har koncerteret i Europa, USA, Sydamerika og Asien. Hun er en højt respekteret Carl Nielsen-fortolker, og hendes indspilning af Carl Nielsens klaverværker indbragte hende P2-prisen i 2009. Hun underviser som docent på Syddansk Musikkonservatorium.

 

Program

Jaques Ibert: Deux interludes for fløjte, violin og klaver (1946)

Eugene Aynsley Goossens: Four Sketches for fløjte, violin og klaver (1913)

Erwin Schulhoff: Sonate for fløjte og klaver (1927)

Maurice Ravel: Alborada del gracioso for klaver (1905)

Cèsar Franck: Sonate for violin og klaver i A dur (1886)

Mel Bonis: Suite for fløjte, violin og klaver (1903)

 

Entré: 200 kr.

Billetter kan købes i løssalg via Musikkens Hus’ hjemmeside: www.musikkenshus.dk eller direkte i husets billetsalg, tlf. 60203000

Koncerten foregår i Intimsalen.

 

Vis dit studiekort og kom gratis til koncert.

1. Henvend dig i billetsalget i Musikkens Hus 15 til 45 minutter før koncerten

2. Vis dit studiekort og få udleveret et medlemskort, som du skal medbringe til koncerterne

3. Medlemskortet giver adgang til en gratis billet og gælder til alle kammermusikforeningens koncerter i sæson 2016-17

Der er et begrænset antal gratis billetter
Først-til-mølle princippet gælder

Detaljer

Dato:
mandag, 24 oktober 2016
Tidspunkt:
19:30 - 21:00

Sted

Musikkens hus
Musikkens Plads 1
Aalborg, 9000 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
60203000
Hjemmeside:
http://www.musikkenshus.dk